Retningslinjerne for brug af ekstra spejle når du kører campingvogn – er ret enkle og ganske logiske. Du skal kunne orientere dig frit i alle retninger under kørslen. Det vil sige at du skal have frit udsyn langs siden af campingvognen og et godt overblik over dem der kører bagved dig.
Har du ikke det - risikerer du at få en bøde. Og som jeg ser det, får du ikke bøden fordi du kører uden ekstraspejl – du får bøden fordi du ikke har "det frie udsyn" du har behov for. Heri ligger en vigtig påmindelse om at vi altid har pligt til at bruge vores sunde fornuft i trafikken.
I praksis er næsten alle campingvogne bredere end den personbil der trækker. Og derfor har de fleste campingtrækkere brug for ekstra spejle. Det er ikke nok med delvist udsyn fra bilens normale spejle. Der er plads til lidt "fortolkning" - men er du det mindste i tvivl så skal du nok bare sætte et sæt campingspejle på bilen.
• Sidde helt fast på bilen så de ikke falder af under kørslen
• Være lange nok til at give det frie udsyn
• Være helt rene og dug/vand/sne-fri
• Være stabile nok til at “billedet” ikke ryster
Der er selvfølgelig flere typer campingspejle at vælge mellem. De fleste bruger universelspejle og det kan være OK. Jeg anbefaler dog altid de formstøbte. De er meget stabile og du undgår kedelige småridser fordi de passer helt præcist til din bilmodel.
Her kan du se alle de modeller vi tilbyder i webshoppen og i butikken.
Har du spørgsmål er du selvfølgelig velkommen til at ringe eller skrive.
Morten
Spejle fra Emuk er 100% formstøbte til hver enkelt bilmodel. De mange varianter betyder dog, at der kan være leveringstid på et par uger fra producenten. Kom i god tid før du skal bruge spejlene.

Tilmeld dig vores Kundeklub, og bliv inviteret til VIP-arrangementer, læs campingnyheder, modtag specialtilbud, Mortens Campingtips og meget andet.
1. Udfyld formularen og klik på tilmeld.
2. Tjek din mail og bekræft tilmeldingen ved at klikke på linket i mailen.
Så er du med i klubben.
I KG Camping ønsker vi, at du får en god oplevelse, når du besøger os. Vi bestræber os helhjertet på, at du altid får en uhøjtidelig, imødekommende og venlig betjening og service.
Vores egen glæde og erfaring med camping er din garanti for kompetent og seriøs rådgivning, når du søger svar på dine spørgsmål eller ny inspiration.
Det skal være rart og hyggeligt at komme hos os, og vi glæder os til at se dig.