Vi åbner i dag kl. 10:00

KG-Campings værksted får smiley for kundevenlighed

15-04-2014

KG Camping har en smiley som godkendt campingværksted, efter at medarbejdere fra Teknologisk Institut (DTI) har været på besøg for at kontrollere vores arbejde.

Smiley-ordningen er et nyt tiltag fra Dansk Camping Union (DCU), der i samarbejde med DTI tager udgangspunkt i, at teknikken og håndværket skal være i orden, og forventningsafstemning mellem kunde og campingværksted er et af nøglepunkterne. De bærende elementer er synlighed og konsekvens, og ordningen skal munde ud i større kundetilfredshed.

I første omgang er KG Camping sammen med to andre værksteder blevet valgt ud som pilotprojekter. Meningen er, at ordningen skal spredes ud, så alle DCU test- og servicecentre på længere sigt tilknyttes samarbejdet med DTI.

DTI ser med kundens øjne

Samarbejdet mellem DCU og Teknologisk Institut (DTI) betyder, at medarbejdere fra DTI besøger og tjekker værkstedet set med kundens øjne.
Et af principperne er, at der skal være tilbud om gennemgang af det udførte arbejde/fakturaen og information til kunden, hvis campingvognen ikke kan holde til næste planmæssige besøg/service.

Smiley-ordning

DCU har sat en række punkter op, som skal være overholdt for at få en smiley.

  • Aftalen skal være helt på plads, når kunden indleverer vognen. Det betyder, at kunden kender prisen, og hvis arbejdet viser sig at være kompliceret, ringer man fra værkstedets side i løbet af formiddagen, når man har overblikket.
  • Når campingvognen forlader værkstedet, skal den kunne klare et syn og holde til næste planlagte besøg – med mindre man har informeret kunden om, hvad der skal repareres inden.
  • Værkstedmedarbejdernes uddannelse og efteruddannelse er defineret.
  • Værkstedet skal fremstå ordentligt uden gammelt rod og snavs, der kan give mistillid til kvaliteten af det udførte arbejde.

"Alt det lever KG Camping op til, og jeg er derfor meget tilfreds med, at KG Camping er blevet godkendt værksted i samarbejde med DTI og DCU", siger Stefan Rosendal fra DCU.


KURV:
0 varer
Total: 0,00 DKK
0 Kurv Top Søg Menu Shop
Cookies: KG Camping A/S benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen og indsamle statistik omkring brugeradfærd. Når du fortsætter din færd på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies.