Vi har åbent i dag til kl. 16:00
Vi har åbent i dag til kl. 16:00
2024
2023
2022
2021
2020
2019
2018
2017
2014

Gurli og Ove har netop købt deres 4. campingvogn hos KG Camping.

11-04-2023

 

Herluf er her netop i gang med at aflevere en sprit ny Fendt Opal 515 SG til et par meget erfarne campister. Parret har haft campingvogn i 48 år og snakken går helt naturligt tilbage til begyndelsen.

Gurli og Ove fortæller: I 1974 købte vi vores første vogn. Der var en arbejdskollega, som solgte os en Sprite Musketeer i en privat handel til den fyrstelige pris af 14.000 kr.

Vi var lige blevet gift, så der var ingen penge til vogn og i øvrigt heller ikke anhængertræk på vores bil. Vi fik at vide at vi kunne betale når vi havde lyst og hængertrækket – det finder vi ud af.

På den måde endte vi med en fin campingvogn og fortelt fra Isabella. Så var vi i gang med campinglivet. De første år camperede vi med børnene og kun i Danmark.

Efter nogle år skiftede vi til en Apollo som vi købte af Kresten, dengang KG Camping lå på Vejlevej 361. Det var i 1978. Den vogn havde vi i en del år, og derefter fik vi endelig vores første Tabbert 515 Comtesse, som fulgte os i mange år.

I 2006 skiftede vi den så til endnu en ny Tabbert, som var en Puccini 550 - Den har vi haft i 17 år og det har været alletiders vogn. Efter alle de år står den står stadig som ny, selvom den aldrig har været opbevaret indendørs.

Når vi har stillet vognen væk har den fået vintervoks hvert år og så er den lige til at køre med når det bliver forår. Intet skidt og ingen alger. De to Tabbert´er vi har haft, har begge været fantastiske - Vi har stort set ikke haft reparationer.

Frankrig, Østrig, Spanien - vi har kørt rundt i hele Europa - uden at planlægge alt for meget. Vi kørte bare ...

I denne handel har vi så byttet fra Tabbert til en ny Fendt, for vi kunne ikke finde en Tabbert med den helt rigtige indretning. Når man ikke kan få den ene kvalitetsvogn - så man jo snuppe den anden. Og vi har kun hørt godt om Fendt.

I gennem alle årene har vi været utroligt glade for at komme hos Kresten og Birthe, og KG Camping. Vi har aldrig handlet andre steder. Værkstedet har vi ikke brugt meget - sådan en Tabbert går jo aldrig i stykker.

I foråret har vi weekend-pladser på Hejlsminde Strand Camping - med udsigt over Hejlsminde bugt og noret. Hvor sommerferien den går hen – det må tiden vise.

Tak til Gurli og Ove for den gode historie.


KURV:
0 varer
Total: 0,00 DKK
0 Kurv Top Søg Menu Shop